Neurofeedback træning som angst terapi - få hjælp til håndteringen af din angst, så din livsudfoldelse og glæde ved livet ikke begrænses
Neurofeedback træning kan hjælpe dig til at opleve mere tryghed i de situationer, hvor du oplever dig udfordret og begrænset af angsten.
Hvad er frygt
Frygt og angst er to følelser, som er tæt forbundne med hinanden, men forskellige i deres optræden: Frygt er et gammelt overlevelsesinstinkt i mennesket - en forsvarsreaktion, som håndteres af amygdala i hjernens tindingelap og bliver aktiveret af en reel udefra kommende fare eller trussel. På den måde er frygten med til at beskytte os mennesker mod farer.
Eksempel: Du møder en gal hund, hvis ejer ikke er i nærheden. Du bliver bange (oplever frygt), og ændre retning. Når den gale hund er uden for din rækkevidde, er faren drevet over/ faren er der ikke mere – hunden er ikke længere en trussel for dig. Frygten kan også være en ubehagelig fornemmelse af, at noget truer eller er farlig. Det kan være reelt eller ej. Frygten kan optræde voldsomt ubehageligt i visse forhold som: Frygt for mørke, frygt for spøgelser og lignende. Frygt er modsat angst en forbigående følelse. Når frygten begynder at ødelægge ens livskvalitet, så den tager meget af ens tid og forhindrer en i at gøre det, man inderst inde gerne vil, er der tale om angst.
Hvad er angst
Angst er at være bange for noget, som man i princippet ikke bør være bange for. Angsten optræder, når ydre og indre begivenheder fortolkes som farligere, end de i virkeligheden er. Angsten er uhåndterlig og kommer indefra. Angst er et symptom, som kan ses ved nogle psykiatriske tilstande, men også ved nogle legemlige/ fysiske sygdomme. Forskellen på frygt og angst: Frygt er en reaktion på en reel trussel, og angst kommer ud af det blå og er helt overdreven i forhold til en reel fare. Hvordan optræder angst? Udover den psykiske oplevelse af angst, fører angsten til, at det autonome nervesystem reagerer. Det kan udløse en række symptomer fra kroppen. Læs mere om
Neurofeedback træning gør ikke, at de udfordringer, som opleves med angsten forsvinder, men udfordringerne bliver mere håndterbare. Se menneskers fortællinger under udsagn.
En naturlig reaktion
Alle mennesker kender til følelsen af angst. Det kan skyldes, at vi glæder os eller er spændte på noget, der skal ske. Det kan for eksempel være en eksamen eller sportsbegivenhed, vi har sat os op til – eller et møde med en ny kæreste, som giver os ”sommerfugle” i maven. Det er eksempler på helt normale kropslige fornemmelser, som vi mennesker kan opleve, og vi kalder dem for angst.
Angst – er en naturlig reaktion, der findes hos alle mennesker. For nogle mennesker tager den over, hvor den begrænser dem i deres hverdag og udvikler sig til sygdom. Oplever du denne form for angst, skal du vide, at du kan blive behandlet for den og lære at kontrollere den. Søg hjælp til håndtering af din angst, blandt andet ved din egen læge.
Forskellige former for angst
Agorafobi: er en tilstand med fobisk angst for menneskemængder. Angst for at færdes alene eller uden for hjemmet. Mange gange fordi man er angst for at komme i situationer, hvor det er svært at undslippe eller få hjælp i tilfælde af panikanfald.
Akut belastningsreaktion: er en forbigående tilstand, der kan udvikles i forbindelse med livstruende eller på anden vis meget traumatiske hændelser som krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker og naturkatastrofer.
Læs mere om hjælp til PTSD og traume her
Dysmorfofobi (BDD – Body Dysmorphic Disorder): er en lidelse karakteriseret ved en ekstrem optagethed af en indbildt defekt ved udseendet eller en meget lille fysisk unormalitet, som andre næppe bemærker.
Enkelfobi: er fobier begrænset til helt specifikke situationer, for eksempel angst for bestemte dyr, højder, mørke, flyvning, lukkede rum og så videre.
Generaliseret angst: er kendetegnet ved en vedvarende ængstelighed eller nervøsitet og en udtalt tendens til at bekymre sig overdrevent om hverdagens begivenheder og problemer.
OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand): Er en lidelse, kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og/ eller tvangshandlinger.
Panikangst: er kendetegnet ved tilbagevendende voldsomme angstanfald, som kommer pludseligt og uden varsel. Kommer ofte med mange og voldsomme fysiske angstsymptomer.
PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion): er en længerevarende belastningsreaktion. Den kan udvikle sig, når man har været udsat for eller været vidne til livstruende eller på andre måder meget traumatiske hændelser, som for eksempel krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker eller naturkatastrofer.
Selektiv mutisme (elektiv mutisme): er en lidelse, hvor et barn med normale talefærdigheder undlader at tale i visse veldefinerede situationer.
Socialfobi: er kendetegnet ved en voldsom angst i sociale situationer. Det skyldes ofte overdrevne bekymringer om, hvad andre tænker, eller angst for at komme til at opføre sig pinligt eller blive kritiseret.
Separationsangst: er kendetegnet ved, at et barn er angst for at være adskilt fra sine forældre eller andre primære omsorgspersoner.
Somatiseringstilstand (bodily distress syndrome): er en funktionel lidelse, hvor personen er plaget af fysiske symptomer, men hvor der ved grundig lægefaglig udredning ikke kan findes en fysisk forklaring på symptomerne.
Tilpasningsreaktion: er en tilstand, der udvikles efter en stor livsforandring eller belastende begivenhed – hvis man for eksempel bliver skilt, fyret eller mobbet.
Læs mere om angst på sundhed.dk
”Angsten for angsten“
Der er mere og mere, han eller hun ikke kan uden at få angst og jo mere der tages hensyn til angsten, jo værre bliver den.
Angst og arvelighed
Arvelige forhold spiller en rolle for, om vi har sandsynlighed for at udvikle en angstlidelse. Det er ikke selve lidelsen, der arves, men anlægget for at udvikle den.
Angst og depression er beslægtede lidelser både genetisk og biologisk. I familier, hvor der er nogle i familien, som er udfordret med angst, er forekomsten af angst og depression større.
Nervøst temperament
Nervøst temperament har også en betydning. Mennesker, som har et nervøst temperament, har større risiko for at udvikle en angstlidelse. Mange børn, der udvikler en angstlidelse, er forsigtige af natur og følsomme over for forandringer. Det er dog langt fra alle med et nervøst temperament, der udvikler en angstlidelse, og det er langt fra alle med en angstlidelse, som har et nervøst temperament.
Utrygge rammer øger risikoen for angst
Det har en betydning, om opvæksten sker i trygge rammer, og at man ikke oplever for meget stress og belastning. I nogle tilfælde er det en specifik hændelse, som kan være udløsende for en angstlidelse. I andre tilfælde kommer angsten tilsyneladende ud af det blå.
Fortæl din læge om dine symptomer: Oplever du angst, og har gjort det i en periode, er det vigtigt, at du fortæller din læge om dine symptomer, og hvordan de har udviklet sig. Behandling mod angst:
Angsten kan behandles Generelt anbefales terapi som det første valg til behandling af angst. Angst kan effektivt behandles ved hjælp af samtaleterapi og neurofeedback træning eller en kombination af begge dele.
Vi har gode erfaringer med, at neurofeedback træning hjælper mennesker til bedre håndtering af angsten.
Både hos børn, unge og voksne kan der være bivirkninger med en medicinsk behandling – og effekten af en terapeutisk behandling er mere langvarig end medicin.
Der er håb for mennesker, som er udfordret af angst, om at de kan få et bedre liv – blive frie og glade mennesker – som kan udleve deres drømme.
