Hvad er REM-søvn?
Søvnstadier:
Der er to hovedtyper af søvn: Non-REM-søvn og REM-søvn
Man skelner mellem 5 faser:
Non-REM-søvnen
Det er i Non-Rem søvnen de hurtige øjenbevægelser ikke optræder, og den inddeles i tre stadier. Tredje stadie er den vigtigste del i den dybe søvn. Den dybe søvn er ofte først på natten, og senere dukker REM-søvnen op og bliver mere og mere markant, og på samme tid bliver Non-REM-søvnen mere overfladisk.
- døs – sover meget let, og man har let ved at vågne - tror man slet ikke har sovet.
- let søvn – sover stadig let, men lidt tungere, og vågner sjældent spontant.
- og 4. dyb søvn/ slow-wave-søvn, hvor de elektriske bølger i EEG`et bliver langsommere, og personen bliver mere afslappet og sover dybere i denne del af søvnen. Den dybeste del af denne søvn er vigtig, for at kunne fungere godt næste dag. Denne søvn har vi mest af først på natten.
Drømmesøvnen
5. REM-søvn – Indtræder efter ca. 1½ times søvn.
REM står for ”Rapid Eye Movement” – hurtige bevægelser med øjnene, da øjnene i denne del af søvnen har stor aktivitet bag øjenlågene, og der er stor aktivitet i hjernen – og i denne del af søvnen opleves de fleste af vores drømme. 20 % af voksnes søvn er REM-søvn.
I drømmesøvnen er kroppen slap, og man har hurtige øjenbevægelser. Man mener, at REM-søvnen har en vigtig rolle for hjernens opbygning, indlæring og hukommelse - der ”ryddes op” i hukommelseslageret.
Alle mennesker vågner op flere gange i løbet af en nat, men så kort, at det ikke huskes næste morgen.
Altså … man drømmer mest sidst på natten, og i den første del af søvnen sover man mere tungt / dybt.
Hvad er dyb søvn?
I den dybe søvn - især hos børn - er der en stor produktion af væksthormon fra hypofysen, og den dybe søvn er meget udtalt hos børn. (Hos mindre børn skal der meget høje lyde til, før de vækkes af deres søvn.)
Vejrtrækningen er regelmæssig og langsom, puls, blodtryk og stofskifte falder. Det er, som om kroppen er på “stand by”. I denne tilstand er man svær at vække. Kroppen virker sådan, at alt under vores øjne bliver lammet, mens vi sover. Når vi vågner, ryster vi denne lammelse af os. Hvis denne timing ikke er rigtig, kan vi opleve søvnlammelse – en tilstand, hvor man er vågen, men ude af stand til at bevæge sig et kort øjeblik.
Hjernen kan komme ud af kontrol (på forskellige måder) i forbindelse med de dramatiske skift mellem søvnstadierne. Der finders adskillige søvnproblemer, som stammer fra, at hjernen ikke kan bevare en stabil hjernefunktion under disse skift – som: nattesved, angstanfald, migræneanfald, uro i benene, gå i søvne og natterædsel.
Det er vigtigt at skelne mellem mareridt og natterædsel. Mareridt er uhyggelige drømme, som ofte kan huskes, mens natterædsel ikke kan huskes, og når man oplever det, reagerer en person ikke på hjælp fra andre, selvom deres øjne ofte er åbne, og de ser skræmte ud.
Hvorfor er det vigtig med den dybe søvn ?
Den dybe søvn er afgørende for vores fysiske og psykiske restitution og velbefindende.
Bliver man gentagne gange vækket, når man er kommet i den dybe søvn, vil man opleve at få det fysisk dårligt - lidt influenza symptomer i kroppen (træthed og muskelsmerter).
Manglende god nattesøvn får konsekvenser for børns indlæring og koncentration, og for voksnes arbejdspræstationer, og nogle trafikulykker skyldes manglende søvn.
