EEG-neurofeedback.dk ☎ 22648458


  • Hjem
  • Hvad kan vi hjælpe med
    • Søvn
    • Angst
    • ADHD / ADD
    • Autisme
    • PTSD og traume
    • Peak Performance
    • Depression
    • Senfølger
    • Supervision
  • Erfaringer med EEG-Neurofeedback
  • Hvem er vi
  • Pris
  • FAQ
  • Kontakt

ANGST, DEPRESSION OG KEDSOMHED



​​Vores søn på 16 år har været meget ramt af angst, depression og kedsomhed siden 4. klasse.


Skolegang med krav, hvor koncentration og motivation har været store udfordringer. Hjemme var han glad og tilpas, når der ikke blev stillet krav og han bare kunne spille computer og slappe af.


Fritidsinteresser skulle vi ”lokke” ham til. Det blev hurtigt kedeligt for ham. Det har altid været svært for ham at holde fokus på noget.


Han deltog i det huslige arbejde, og opgaverne blev gjort meget hurtigt og sjusket, da det bare skulle overstås.


Neurofeedbacktræning i perioden januar til maj 2017 begyndte vores søn neurofeedbacktræning.

Mens han var i træningsforløbet var der små forandringer at spore, som for eksempel – han var blevet mere fleksibel og tålmodig, og han sagde mere skidt og pyt til tingene.


I skolen synes han stadig det var kedeligt, men han kunne være i det. Det er gået meget fremad det sidste halve år. Han er blevet en gladere dreng, og har mere overskud i hverdagen og mere lyst og gå-på-mod til at foretage sig ting. Han er også blevet mere fleksibel og bedre til at sige ”pyt” til de ting, der ikke lige fungerer, som han synes. Han tager det mere med et smil på læben, end at blive irriteret over ”andre folks gøren”.


Han startede på en produktionsskole – på IT-værkstedet - og har gået derude lige siden på fuld tid. Det virker, som om det er et rigtig godt sted for ham. Der er ikke så mange krav, og han lærer rigtig mange ting om sig selv. Han har været i praktik ved en elektriker i en uges tid, også med stor succes. Vi troede bestemt, at han hver dag ville være brugt mentalt efter en hel ”arbejdsdag” på IT-værkstedet på skolen, men han har stadig overskud og er glad, når han kommer hjem om eftermiddagen. Der kan vi mærke en stor forandring😊 I stedet for at prøve at ”undgå ting”, er det som om, han selv prøver, at finde små løsninger på udfordringerne. Eksempel: Han har altid haft det svært med at stå op om morgenen og spise morgenmad. Men nu har han selv fundet ud af, hvordan hans morgen bliver bedre og lettere at komme igennem, (med en kop kaffe, stå op i god tid, sidde lidt ved computeren og vågne m.m.). Så nu har han en god rytme og står selv op. Det er nye tider…..


Vi tror bestemt, at Neurofeedback træningen har givet ham en masse hjælp, men også alderen og det, at vi har fundet et ”passende skoletilbud” til ham lige nu, har givet ham en masse.


Vi kan mærke, han vokser med alle de små successer – som selv at tage toget hjem hver dag. Han fortæller også en del om, hvad de laver på skolen, det har han aldrig gjort før…. En dag bød vores søn selv ind med at hjælpe læreren med noget IT-arbejde rundt på skolen, hvilket betød, at han også blev spurgt, om han ville hjælpe de næste par dage, da han er ret god til det. Det giver noget selvtillid. Alle disse ting tilsammen er med til, at han stille og roligt er kommet ud af depressionen og fået noget tro på tingene.


Vi vil gerne sige tak for de gode træninger. Det er så fantastisk endelig at kunne fortælle om nogle positive oplevelser😊 fra en glad mor.



Jeg er en kvinde på 65 år.
Kamp mod angst, stress og depression!



Jeg har søgt terapi i mange forskellige former: Psykolog, psykoterapeut, forskellige alternative terapiformer, altid dyrket motion og levet sundt. Antidepressiv medicin i flere perioder. Levet et almindeligt familieliv og altid haft fast godt job.


I 2012 fik jeg en svær depression. Stress og angst, havde et langt behandlingsforløb på psykiatrisk daghospital. Var sygemeldt i 3 1/2 år.


Efter det måtte jeg til slut acceptere, at der var ting, jeg ikke kunne mere. Selvom jeg virkelig kæmpede for at få et normalt liv igen. Jeg havde det svært med store forsamlinger, støj, uro og skarpt lys. Kunne ikke læse en bog eller avis. Mistede koncentrationen i en samtale, tabte ofte tråden. Kunne ikke som før køre ret langt i bil som fører. Var usikker på mange ting, som jeg før havde klaret uden problemer. Var og blev meget let utroligt træt. Hver gang jeg prøvede at trappe ned i medicin, fik jeg tilbagefald og måtte sættes op i dosis.


Jeg hørte fra en ven om Neurofeedback, og besluttede at prøve det. Jeg havde intet at tabe.


Jeg er i skrivende stund ved min 16. træning. Mit liv er forandret.


Jeg har i år selv kørt fra Randers til Sjælland uden problemer. Jeg har været på højskole en uge og genoptaget maleriet, som jeg for mange år siden havde stor glæde af. Jeg læser avis, jeg sover sjældent til middag. Er trappet lidt ned i medicin uden problemer. Jeg har gang i flere kreative sysler. Motionerer igen af lyst. Jeg havde grimme mareridt - disse har ikke vist sig, siden jeg begyndte på EEG træning. Hygger mig med min familie og mine venner. Nyder livet, nyder, at jeg igen er “ mig “. Den rigtige glæde er tilbage. Jeg har lyst til livet. Det er fantastisk.


Jeg har lyst til at stille mig på Rådhuspladsen og råbe det ud. NEUROFEEDBACK ......



På arbejde igen efter sygemelding



0 - 10, hvor 0 er slet ikke og 10 er særdeles meget



Udtalelse fra medarbejder og leder.

Ramt af stress og angst Efter træningsforløbet giver hun udtryk for at: - træningen har været med til at mindske hendes angst - træningen har givet hende en bedre koncentration og hukommelse - træningen har givet hende en bedre søvnkvalitet - træningen har givet hende ro

Udsagn fra kvindens leder: Efter en medarbejder havde været sygemeldt med diagnosen angst i et halvt år, igangsatte vi træningen med neurofeedback. Medarbejderen var meget parat til at afprøve det, og der var ret hurtigt gode resultater. Jeg oplever, at i Familiefremme var de ydmyge overfor opgaven, de blev stillet, og de var meget ærlige og professionelle ift. effekten af det. Ved midtvejssamtalen var der overraskende gode resultater, som fortsatte i den rigtige retning hen mod evalueringssamtalen.

Jeg er overordentlig positiv overfor metoden, og vil anbefale at afprøve neurofeedback, hvor det måtte være relevant.



Kontakt os for en gratis uforpligtende samtale om hvordan Neurofeedbacktræning i Randers kan hjælpe dig!


Book tid hos os i dag

Udsagnene er bragt med samtykke



Ring dag og aften på



+45 22 64 84 58



hør hvordan vi kan hjælpe dig!


skriv til os

CVR: 21197270
Korsagervej 18. Haslund, 8940 Randers SV
Tlf.: +45 22648458



EEG-neurofeedback v/ Inge og Peter Laugesen


Følg os på Facebook