Hvad er depression?
Depression er en psykiatrisk sygdom, og undersøgelser i Danmark viser, at ca. 3-5 % af befolkningen har depression i kortere eller længere perioder. Der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd, som får en depression. Depression skyldes et følelsesmæssigt (limbisk) problem - folk oplever sig ikke tilstrækkeligt belønnet – folk oplever ikke glæde og velbehag, og deres energi og initiativ er på lavt niveau. Det skyldes ikke, at de er dovne eller ugidelige, men de magter det simpelthen ikke. Depressionen menes at skyldes en forstyrrelse af signalstoffernes stofskifte, især serotonins. Nedtryktheden varierer fra tristhed til dyb fortvivlelse. Når trætheden opleves mere end normalt, og livets udfordringer virker uoverskuelige, så får man ikke klaret mange af hverdagens gøremål og aktiviteter. Man mangler overskud og energi til at klare ting, som man tidligere kunne gøre. Glæden ved livet sammen med mennesker, man elsker og holder af, er der ikke – arbejde eller uddannelse og fritidsaktiviteter giver heller ikke glæde og mening.
Depression optræder ofte sammen med andre psykiske og fysiske lidelser bl.a. angst, skizofreni, borderline og alvorlige fysiske sygdomme som f.eks. kræft, diabetes, hjertesygdomme med flere.
Symptomerne på depression skal stå på i mere end 2 uger, før diagnosen kan stilles, og man skelner mellem en svær, moderat og lettere depression.
Symptomerne ved depression?
Tegn kan være, at:
- man føler sig trist, nedtrykt og mere træt uden at finde en årsag
- man oplever ingen energi, initiativ og drivkraft – mister interessen for de fleste ting.
- man bebrejder sig selv for at have det, som man har det, og føler skyld
- man mangler selvtillid, og livet virker meningsløst
- man har svært ved at koncentrere sig
- man isolerer sig og magter ikke at være social
- søvnen påvirkes – man har svært ved at sove, vågner op om natten eller vågner tidligt om morgenen, og nogle sover meget
- appetitten påvirkes – øges eller mindskes
- man kan opleve selvmordstanker
Det er vigtigt at tage kontakt til egen læge, hvis man oplever nogle af ovenstående tegn i mere end 14 dage. Lægen kan give en lægefaglig vurdering - om det er en depression, eller om der er andre ting i livet, som kan være årsag til man oplever nogle af ovenstående tegn.
Man kan også opleve fysiske tegn som: hovedpine, smerter og spændinger fra kroppen som begyndende symptomer på depression. Angst optræder ofte i forbindelse med depression. Ens tolerancetærskel kan blive påvirket, så man hurtigere bliver irritabel, opfarende og bebrejder ens omgivelser. Alkoholvanerne kan også ændre sig til et mere stigende forbrug (en slags selvmedicinering).
Ved svær depression kan ses psykotiske symptomer som hallucinationer og/ eller vrangforestillinger.
Børn, depression og Neurofeedback:
Børn kan også udvikle depression. Der er alt for mange børn og teenagere som har tegn på depression, men det bliver ikke opdaget. Det er et stort forældreansvar at tage deres børn alvorligt, og reagere på børnenes mistrivsel. Når børn ikke fortæller om, hvordan de har det, skal forældrene holde øje med om de trækker sig fra familiens fællesskab, om de virker triste og modløse, og om de har større humørsvingninger end normalt. Har barnet ændret adfærd? Taler barnet mindre, græder lettere eller har ikke lyst til ting, og er træt skal der reageres på det. Appetit og søvn kan også ændre sig og være anderledes end normalt.
Her gælder det også, har symptomerne stået på i mere end 14 dage, kan det være tegn på en depression, og så er det vigtigt, at barnet bliver tilset af sin egen læge. Her kan Neurofeedback træning også være med til at lindre og bedre behandlingen af barnets depression.
Årsager til depression:
- omsorgssvigt og overgreb i barndommen
- alvorlig sygdom
- dødsfald i nærmeste relationer
- livsændringer som: flytning, pensionering eller skilsmisse
- konflikter i familien eller på arbejdet
- langvarig stress
Ovenstående årsager kan være grund til udvikling af en depression. Vi er forskellige som mennesker, og vores tilbøjelighed til sårbarhed er forskellig. Har man tendens til at være ængstelig og bekymret, har man øget risiko for at udvikle en depression. Det er vigtigt at tage sig selv alvorligt og søge hjælp. Har du haft en depression som barn eller teenager, er du mere sårbar over for at få en depression senere i livet.
Arvelighed har også en betydning. Optræder der depression i slægten, har man selv en større risiko for at få en selv, men det er ikke givet, at man selv får en depression. Andre forhold kan være medvirkende årsag til en depression. Det kan være lavt stofskifte og mangel på sollys ved en vinterdepression.
Depression, behandling og Neurofeedback:
Uanset hvilken form for depression, der er tale om, er det vigtigt med ikke-medicinske tiltag. Ved en lettere depression anbefales samtaleterapi og fysisk træning – og her kan Neurofeedback træning også gøre en forskel.
Ved moderat og svær depression er der grundlag for medicinsk behandling, som en lægefaglig person ordinerer. Det kan også her være aktuelt med terapi, og der er forskellige slags terapi- former, som kan tages i brug. Her kan Neurofeedback træning også være aktuel, da et træningsforløb godt kan kombineres sideløbende med en medicinsk behandling og et terapiforløb, men det afhænger af personen og sygdommes sværhedsgrad.
Depression er en sygdom, som skal tages alvorligt, og tidlig behandling tyder på bedre behandling. I dag er der heldigvis god mulighed for hjælp.
Hvordan udvikler depressionen sig?
Langt de fleste mennesker, som får en depression, kommer sig af depressionen. Det er vigtigt, at den rigtige diagnose bliver stillet, og at man kommer i behandling. Langt de fleste mennesker, som får depression, bliver raske igen og får det bedre, efter behandlingen bliver iværksat.
Om at være pårørende til et menneske med depression:
Det er en stor udfordring at være pårørende til en nærtstående person med depression. Det opleves ofte meget frustrerende, hårdt og uforståeligt.
10 gode råd til pårørende:
- Tag sygdommen alvorligt
- Sæt dig ind i, hvad depressionen er
- Hjælp den syge med at finde professionel hjælp
- Planlæg gerne ”færdigpakkede” aktiviteter, hvor den syge kan deltage uden at skulle tage stilling til indhold, transport mv.
- Trøst den syge ved f.eks. at sige: ”Husk, du bliver rask. Sygdommen kan behandles”.
- Spar den syge for gode råd som: ”Hvis jeg var dig, så ville jeg… ” eller ” Tag dig nu sammen”.
- Undlad bebrejdelser – den depressive er syg – ikke doven
- Læg ikke op til lange diskussioner om ”hvorfor”.
- Husk, det er hverken barndom, forældre eller andre eventuelle problemer, som er den direkte årsag til sygdommen.
- Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple psykologiske forklaringer.
Vi har gode erfaringer med, at Neurofeedback træning hjælper mennesker til bedre håndtering af depressionen. Neurofeedback er ikke krævende – det er afslappende og behageligt, og man behøver ikke at tale en masse. Neurofeedback kan gøre en forskel på humør og energi.
Der er håb for mennesker med depression om, at de kan få et bedre liv – blive frie og glade mennesker – som kan udleve deres drømme.
