Jeg blev ramt af brystkræft, og efter mange kampe over lang tid, kom jeg tilbage i livet igen.
Jeg var lige fyldt 50 år og blev indkaldt til mammografi. Kort tid efter modtog jeg et brev med indkaldelse til en ny mammografi. Jeg tænkte – øv, at de første billeder ikke var lykkes. Jeg havde slet ikke fornemmelse af at have brystkræft.
Til Undersøgelsen fik jeg et chok – jeg havde brystkræft, og der var en knude samt forstadier til 2 andre knuder. Jeg fik min ”dom”: brystet skal fjernes, og du skal forberede dig på efterbehandling med kemo- og strålebehandling.
Der gik 13 dage, så var jeg opereret, hele mit højre bryst var blevet fjernet + en lymfeknude - skelvagten. Nu skulle jeg i gang med efterbehandlingen. På Randers sygehus skulle jeg modtage min kemobehandling. Efter kort tid fik jeg besked fra Randers sygehus, at de havde fjernet al kræftramt væv, så der var ikke indikation for kemoterapi. Det var jo fantastisk. Nu var det op til lægernes beslutning i Århus, om jeg skulle have strålebehandling. Der gik yderlig et par dage, og så fik jeg den gode nyhed, at der heller ikke var indikation for strålebehandling. Det var fantastisk, når jeg var blevet forberedt på at skulle igennem hele ”pakken” af efterbehandling.
Det der skete var, når jeg ser tilbage på mit forløb, at jeg røg ind i ”min egen verden”, hvor det handlede om at komme så hurtigt i gang på arbejdet igen, så jeg kunne komme videre i mit liv.
Jeg skulle ikke være eller blive til mere belastning for mine omgivelser end jeg havde været.
Jeg skyndte mig videre, fordi jeg troede på, at jeg så fik det godt igen. Jeg forstod ikke at håndtere det chok, og de forandringer der var sket med mig.
Jeg fik tilbud om et rehabiliteringstilbud i Randers Sundhedscenter, som var rigtig godt, samt jeg var med i en kræftgruppe, hvor jeg mødte andre, som også var blevet ramt af kræft. Det var et forum, hvor jeg kunne dele tanker, følelser og udfordringer, samt stille spørgsmål og høre om andres tanker, følelser og udfordringer.
Jeg kom i gang på arbejdet igen, og kunne godt mærke, at jeg ikke funktionsmæssigt, især kognitivt var klar, men det talte jeg ikke med nogen om. Jeg tænkte bare, jeg havde brug for tid, så ville jeg være tilbage, men nej, jeg ned med stress. Jeg arbejdede mig tilbage i arbejdet igen, og skiftede til et andet arbejdsområde, som ikke skulle være så stressfyldt. Det gik godt i en lang periode.
På grund af lovændringer/ omstruktureringer skulle jeg på en efteruddannelse i et halvt år. Der gik ca. 11 uger (incl. 3 ugers sommerferie) hen i efteruddannelsesforløbet, så kunne jeg ikke klare presset længere. Jeg røg ned med stress igen. Jeg kunne ikke håndtere det pres jeg var i. Jeg kunne sove, sov max 2-3 timer om natten, havde tankemylder, hvor jeg prøvede at håndtere den megen ny læring, som jeg skulle forholde mig til, men magtede det ikke. Jeg måtte sygemelde mig igen. Denne sygemelding endte med en fyring efter næsten 12 år på samme arbejdsplads, og der var ikke mulighed for at blive på arbejdspladsen i en anden funktion. Det var hårdt.
Neurofeedback
Jeg gik i gang med et nfb forløb på 40 træninger
For mig hjalp Neurofeedback træninger mig til at få mere ro på i mit hoved og i min krop, så jeg igen kunne sove godt. Træning gjorde mig godt, men fjernede ikke det pres jeg oplevede. Neurofeedback hjalp mig til en bedre søvn, og min hukommelse, koncentration og planlægning blev også bedre. Jeg træner jævnligt ca. 1 gang i måneden, for at skærpe mine kognitive funktioner og mit velvære. Jeg synes, træningen har hjulpet mig, så jeg ikke har fået angst og depression, og træningen hjælper mig fremadrettet så mine udfordringer bliver håndterbare.
Pres skal jeg lære at forholde mig til. For meget eller for stort pres i mit liv, påvirker mig nogle gange i en sådan grad, at jeg føler, at min hjerne ”slår knuder”. Når jeg oplever, at min hjerne slår ”knuder”, kan jeg ikke finde ud af noget (eksempel: Jeg høre, hvad der bliver sagt, og et øjeblik efter kan jeg ikke huske, hvad der blev sagt – Jeg læser en tekst og vil forstå det jeg læser, når jeg læser det første gang, oplever jeg nogle gange, at jeg ikke evner at forstå det jeg læser. Nogle gange skal jeg læse det flere gange før jeg forstår indholdet af en tekst). Det er meget ubehageligt.
Jeg tænker, de følger jeg lever med, er usynlige for andre, men noget jeg forholder mig til hver dag.
Alt i alt oplever jeg at livet er fantastisk, og jeg arbejder på, at være positiv og tænke positivt, det i sig selv gør noget godt for mig.
