Gennem et helt år har jeg fået 40 neurofeedback træninger.
Efter ca 30 år i belastende pædagogisk arbejde og en efterfølgende PTSD diagnose, som i perioder har invalideret mit sociale og psykiske liv, og selv nu, hvor jeg er pensioneret, har gjort det urimelig svært at være almindeligt til stede i, har jeg søgt hjælp i denne behandling.
Hos Inge har jeg trænet på SØVN, KONCENTRATION, HUKOMMELSE, og HUMØRSVINGNINGER, og efter hver 10. gang har vi drøftet fremskridt, tilbagegang og realistiske mål for forude. Det ALLERBEDSTE var at opleve, hvor hurtigt min søvn blev meget bedre.
Alt gik roligt fremad, dog frygtede jeg sommerferiens afbræk i træningen, men alt gik godt, min hjerne var virkelig kommet på bedre tanker.
Først på eftersommeren kom nogle følelsesmæssige trusler vedrørende nærmeste familie, som reaktiverede mine gamle skader.
Jeg kunne ikke sove, havde dirrende uro i hele kroppen, vildt arbejdende hjerte og total stress tilstand.
Hurtigt fik vi min træning intensiveret, især på et basispunkt i hjernen, og i løbet af 3 -4 uger begyndte jeg at komme på rette spor igen.
Jeg har tænkt mig at stoppe /pausere træningen nu, og afprøve om det bærer alt sammen - ellers kan jeg jo altid vende tilbage på små gæstevisitter.
Jeg er meget taknemmelig over at have fået denne hjælp, og vil gerne give kendskabet videre om den. Med tak