adhd og neurofeedback





pige 13 år



Jeg begyndte på neurofeedback for ca. et års tid siden. Inden det følte jeg at jeg var pakket tæt ind, og at jeg ikke kunne trække vejret. Inde i mit hoved kunne jeg ikke få ro, der skete altid alt for mange ting f.eks. når det var slemt kunne jeg ikke engang sidde og spise sammen med familien fordi b.la bestikket larmede for meget i mit hoved. Når der var mere end 2 mennesker i rummet gik jeg let i panik og følte at jeg ikke kunne vær der, jeg fik meget let klaustrofobi når der var andre, eller for den sags skyld også når jeg var alene.

Jeg kunne ikke overskue noget som helst, nogle gange når folk bare snakkede til mig ville jeg synes det var for uoverskueligt og blive sur. Inden jeg begyndte på neurofeedback havde vi haft fat i PPR men de sagde at der ikke var noget galt, men det kunne vi jo mærke herhjemme at der var. PPR havde snakket med skolen hvor de havde sagt at de ikke kunne mærke noget, fordi når jeg var i skole ville jeg gerne være ligesom de andre, jeg ville ikke være underlig, så jeg prøvede at holde det inde hvilket resulterede i at der var mere vrede når jeg kom hjem.

Lige inden min fødselsdag fik jeg det rigtig dårligt og var på vippen til en depression, der bestemte vi os for at vi var nødt til at prøve neurofeedback af. To dage efter havde jeg min første tid hos Peter, jeg synes selv at jeg kunne mærke personlig forandring fra første gang, men mine omgivelser kunne først mærke det efter et par måneder. Efter 2 måneder gik jeg fra 56mg concerta til 18mg jeg kunne meget hurtigt efter det stoppe helt med medicinen. Nu er det ca.3 måneder siden jeg stoppede dernede og jeg har det stadig rigtig godt.

Jeg er blevet så meget gladere og jeg har så meget mere overskud end før. Alt i alt så er det nok den bedste ting der nogensinde er sket for mig.


Vores datter startede for nu snart et år siden med neurofeedback behandlinger. Jeg var lidt skeptisk fra starten, men da hun på trods af sin medicin for ADHD havde fået det tiltagende dårligere -(hun var begyndt at udvise depressiv adfærd, og måtte nu også have medicin for at kunne sove)- valgte vi at give det et forsøg. Jeg havde undervejs i forløbet mine overvejelser om at stoppe, der var jo ingen garanti for, at vi fik noget for pengene, og det tog tid inden, der viste sig en effekt, men efter ca. 10 behandlinger var hun fuldstændig medicinfri og havde det godt. Da hun afsluttede forløbet efter hun havde fået 20 behandlinger, var jeg glad for at vi havde holdt fast, men også spændt på om virkningen ville vare ved. Idag lidt over 2 måneder efter, er Julie stadig medicinfri. Hendes konstante hovedpine, som ikke kunne afhjælpes med panodil el. lignende er væk, hun sover om natten og en klaustrofobisk følelse, som hun tidligere led meget under, mærker hun ikke noget til mere. Hun har stadig et heftigt temperament, men ikke i en grad der hæmmer hende, som det gjorde før.

Vi er dybt taknemmelige, men også lidt undrende over den effekt neurofeedback har haft på hende, men vi kan i hvert fald konstatere, at hun, har fået sit liv tilbage, oven i købet uden medicin. Mor