Inden jeg startede havde jeg det virkelig dårligt. Jeg havde fx svært ved at tale med folk, legede næsten ikke med nogen, og kunne egentlig ikke klare de fleste ting.
Jeg talte med mange psykologer og var højst i skole 2 timer om dagen. Til sidst fik jeg selvmordstanker og kom til lægen med det. I min klasse gik det heller ikke godt.
Da jeg skulle starte med EEG- træning var jeg virkelig nervøs. Jeg har aldrig følt at nogen kunne lide mig, eller følt mig normal. Da jeg startede skulle jeg lige ind i det. Og det gik meget fint.
Jeg begyndte at få det bedre og bedre. Jeg begyndte at kunne sove uden piller, og kunne klare flere ting.
Efter EEG træning, sagde alle når de så mig, at jeg så meget gladere ud end før. Så var det snart sommerferie, og vi skulle have nye klasser, fordi Vorup skole blev lukket, og de skulle over på vores skole. Jeg var MEGA nervøs. Men jeg fik den bedste klasser ever. En klasse med mine bedste veninder, en hvor alle har det godt, og ingen bagtaler. I sommerferien fik jeg over 10 nye venner, super dejligt. Nu kan jeg meget mere, leger med en hver dag næsten. Jeg har det vildt godt takket være EEG- træning. Tak Peter. Hilsen pige 9 år.
Mor:
Siden min datter var lidt over et år har jeg vidst at hun skilte sig ud, og havde større udfordringer end andre børn. Hun have forbier, angst, og tog alle indtryk ind uden at sortere, hvilket gjorde at hun hurtigt blev fyldt op.
Hun havde desuden meget svært ved at finde ro og falde i søvn om aftenen. Som hun blev ældre blev hendes problemer tydeligere for mig. Hun var ekstrem pertentlig, og havde perioder med OCD lignende symptomer.
Jeg forsøgte flere gange at få hjælp gennem børnehaven, men fik at vide at de ikke så problemer.
Da hun begyndte i skole, blev der mere opmærksomhed på hendes problemer. Vi blev gennem PPR henvist til et forløb for angste børn. Det hjalp på en del af problemerne, men slet ikke det hele. Hun er en meget ordentlig pige, der absolut ikke ønsker at skille sig ud, så hun brugte rigtig mange kræfter på at holde sammen på sig selv i skolen, med det resultat at hun blev mere og mere brugt og mere og mere stresset.
Hun kom ofte grædende hjem fra skole. Hun tog alle indtryk til sig, og det kunne stresse hende helt enormt hvis der var en der var forkølet i klassen og havde snøftet meget i løbet af dagen, eller hvis en af drengene havde larmet lidt for meget.
Samtidig kørte hendes tanker i ring. Hvis der i løbet af dagen var en der havde prikket til hende, eller sagt noget til hende, kunne det inden endt skole dag være vokset til at hun var SIKKER på at alle i skolen hadede hende og tænkte dårligt om hende. I takt med at hun blev mere og mere stresset, sov hun dårligere om natten, fik piller til at falde i søvn på, og vågnede ofte i løbet af natten.
Hun fik paranoide tanker i form af at hun var bange for at der kom en bag hende og ville stikke hende med en kniv, at alle i busserne snakkede og grinede af hende osv. Hun følte at der var nogen uden for hendes vindue om aftenen der ville banke på vinduerne og komme ind til hende hvis hun ikke hele tiden holdt øje med vinduet. Hun følte at hun så en sort dame der for hende var meget uhyggelig. Hun var bange for at hendes hænder ville falde af, og alt hendes blod løbe ud.
Til sidst var hun så dårlig at hun fik massive selvmordstanker, og måtte være under 24 timers observation. Hun kom ikke i skole i et par måneder op til sommerferien 2014. Efter sommerferien begyndte hun i skole højst 2 timer om dagen. Sådan gik de næste 7-8 måneder. Hun havde stort set inden sociale relationer mere. De andre piger trak sig fra hende, da hun ikke kunne overskue de sociale spille regler, og hun havde desuden ikke overskud til at lege og være sammen med venner og veninder.
Jeg hørte gennem venner om EEG-træning. Jeg var efterhånden desperat for at hjælpe min datter, til at få det bedre, og fik en tid til samtale ved Peter. Hun begyndte til træning, samtidig med at skolen var parat til at visitere hende til special skole. Jeg bad dem vente til vi så hvad EEG træning kunne gøre.
Efter lidt over en måneds træning kunne hun begynde at trappe op i tid i skolen. Hun kunne falde i søvn uden piller om aftenen, og sov meget bedre i løbet af natten. Hendes selvmordstanker forsvandt, og hendes angst og forestillinger svandt. Hendes tanker kørte ikke mere i ring og blev større og større som før, hvilket var meget befriende for hende.
Forløbet ved Peter tog lidt over tre måneder. Ved endt forløb er det en helt anden pige jeg har. Hun går fuld tid i almindelig folkeskole. Hun har fået venner og veninder som hun er sammen med dagligt.
Hun er en glad pige der trives bedre end nogensinde før. Hun har stadig udfordringer, det vil hun altid have. Hun er en sensitiv pige, og har desuden store overbliks vanskeligheder.
Det der nu er anderledes er at hendes hjerne, takket være EEG træng har fundet andre måder at takle disse udfordringer på. Der er blevet skabt nye motorveje i hjernen, så hvor hun før blev fanget i en rundkørsel, kan hendes hjerne uden problemer finde den bedste vej ud af den rundkørsel igen. EEG-træning har for os været tæt på en mirakel kur.
Der går ikke en dag uden at hun snakker om hvad det har gjort for hende, og hvor glad hun er for at have en normal skoledag, venner og veninder.
Hun siger selv at der er sket helt vildt store ændringer med hende, og alligevel er hun stadig den samme.
Hilsen mor.
