Erfaringer med børn og unge som har trænet EEG-Neurofeedback

Udsagnene er bragt med samtykke

Dreng på 9 år med søvnproblemer.

”Han har taget godt imod NFB, og vi mærkede hurtigt en markant ændring på søvnområdet. Han har aldrig kunne falde i søvn og var ofte oppe mange gange i løbet af en aften.

Nu bliver han puttet i sin seng, og sover med det samme. Dette problem har vi kæmpet med, siden han var spæd.”

ADHD og medicin - dreng 9 år

Vi startede ham op på medicin, Medikenet 20mg. /daglig hvilket fungerede godt i en periode.

Efter sommerferien 2014 satte den nye skolereform ind, og vi oplevede et tilbagefald for ham, og vi fik ikke den ønsket effekt af medicinen.

Derfor begyndte jeg at søge efter andre alternativer, og stødte på Neurofeedback. Efter en del research på området, kontaktede jeg Peter hos Familiefremme Randers. Efter en samtale hvor Peter gennemgik forløbet med os, påbegyndte vi træningen oktober 2014.

Han har taget godt imod NFB. og vi mærkede hurtig en mærkant ændring på søvn området. Han har aldrig kunne falde i søvn, og var ofte oppe mange gange i løbet af en aften. Nu bliver han puttet i sin seng, og sover med det samme. Dette problem har vi kæmpet med siden han var spæd.

Sidst i december prøvede vi at halvere medicin dosis, så han kun var på medicin i skoletiden hvor der stadig er problemer, og i juleferien valgte vi at stoppe helt. Det var grænseoverskridende at gå imod hvad lægerne siger, men vi mærkede han faldt til ro, selvom juletiden plejer at være den mest stressende tid for ham. Han fungerer hjemme, rummer mere, inddrager sin lillebror i almene samtaler og leg, tager imod opgaver, er nærværende og tilpas.

Vi er ikke i tvivl om, at det er neurofeedback der har været med til at gøre dette muligt, men som alt andet må det ikke stå alene. Det kræver stadig faste rammer og struktur at have et ADHD barn, men at mærke hvor meget han er kommet til at hvile i sig selv, er helt utrolig! Neurofeedback har gjort en stor forskel, han og vi er glade for at vi har gjort det.

Med venlig hilsen Mor

ADHD og Neurofeedback Pige 12 år

Jeg begyndte på neurofeedback for ca. et års tid siden. Inden det følte jeg at jeg var pakket tæt ind, og at jeg ikke kunne trække vejret. Inde i mit hoved kunne jeg ikke få ro, der skete altid alt for mange ting f.eks. når det var slemt kunne jeg ikke engang sidde og spise sammen med familien fordi b.la bestikket larmede for meget i mit hoved.

Når der var mere end 2 mennesker i rummet gik jeg let i panik og følte at jeg ikke kunne vær der, jeg fik meget let klaustrofobi når der var andre, eller for den sags skyld også når jeg var alene.

Jeg kunne ikke overskue noget som helst, nogle gange når folk bare snakkede til mig ville jeg synes det var for uoverskueligt og blive sur.

Inden jeg begyndte på neurofeedback havde vi haft fat i PPR men de sagde at der ikke var noget galt, men det kunne vi jo mærke herhjemme at der var. PPR havde snakket med skolen hvor de havde sagt at de ikke kunne mærke noget, fordi når jeg var i skole ville jeg gerne være ligesom de andre, jeg ville ikke være underlig, så jeg prøvede at holde det inde hvilket resulterede i at der var mere vrede når jeg kom hjem.

Lige inden min fødselsdag fik jeg det rigtig dårligt og var på vippen til en depression, der bestemte vi os for at vi var nødt til at prøve neurofeedback af.

To dage efter havde jeg min første tid hos Peter, jeg synes selv at jeg kunne mærke personlig forandring fra første gang, men mine omgivelser kunne først mærke det efter et par måneder. Efter 2 måneder gik jeg fra 56mg concerta til 18mg jeg kunne meget hurtigt efter det stoppe helt med medicinen.

Nu er det ca.3 måneder siden jeg stoppede dernede og jeg har det stadig rigtig godt.

Jeg er blevet så meget gladere og jeg har så meget mere overskud end før. Alt i alt så er det nok den bedste ting der nogensinde er sket for mig.

Vores datter startede for nu snart et år siden med neurofeedback behandlinger. Jeg var lidt skeptisk fra starten, men da hun på trods af sin medicin for ADHD havde fået det tiltagende dårligere -(hun var begyndt at udvise depressiv adfærd, og måtte nu også have medicin for at kunne sove)- valgte vi at give det et forsøg. Jeg havde undervejs i forløbet mine overvejelser om at stoppe, der var jo ingen garanti for, at vi fik noget for pengene, og det tog tid inden, der viste sig en effekt,

Efter ca. 10 behandlinger var hun fuldstændig medicinfri og havde det godt. Da hun afsluttede forløbet efter hun havde fået 20 behandlinger, var jeg glad for at vi havde holdt fast, men også spændt på om virkningen ville vare ved.

Idag lidt over 2 måneder efter, er hun stadig medicinfri. Hendes konstante hovedpine, som ikke kunne afhjælpes med panodil el. lignende er væk, hun sover om natten og en klaustrofobisk følelse, som hun tidligere led meget under, mærker hun ikke noget til mere. Hun har stadig et heftigt temperament, men ikke i en grad der hæmmer hende, som det gjorde før.

Vi er dybt taknemmelige, men også lidt undrende over den effekt neurofeedback har haft på hende, men vi kan i hvert fald konstatere, at hun, har fået sit liv tilbage, oven i købet uden medicin. Mor

ADHD skole og Neurofeedback pige på 9 år.

Inden jeg startede havde jeg det virkelig dårligt. Jeg havde fx svært ved at tale med folk, legede næsten ikke med nogen, og kunne egentlig ikke klare de fleste ting.

Jeg talte med mange psykologer og var højst i skole 2 timer om dagen. Til sidst fik jeg selvmordstanker og kom til lægen med det. I min klasse gik det heller ikke godt.

Da jeg skulle starte med EEG- træning var jeg virkelig nervøs. Jeg har aldrig følt at nogen kunne lide mig, eller følt mig normal. Da jeg startede skulle jeg lige ind i det. Og det gik meget fint.

Jeg begyndte at få det bedre og bedre. Jeg begyndte at kunne sove uden piller, og kunne klare flere ting.

Efter EEG træning, sagde alle når de så mig, at jeg så meget gladere ud end før. Så var det snart sommerferie, og vi skulle have nye klasser, fordi Vorup skole blev lukket, og de skulle over på vores skole. Jeg var MEGA nervøs. Men jeg fik den bedste klasser ever. En klasse med mine bedste veninder, en hvor alle har det godt, og ingen bagtaler. I sommerferien fik jeg over 10 nye venner, super dejligt. Nu kan jeg meget mere, leger med en hver dag næsten. Jeg har det vildt godt takket være EEG- træning. Tak Peter. Hilsen pige 9 år.

Mor:

Siden min datter var lidt over et år har jeg vidst at hun skilte sig ud, og havde større udfordringer end andre børn. Hun have forbier, angst, og tog alle indtryk ind uden at sortere, hvilket gjorde at hun hurtigt blev fyldt op.

Hun havde desuden meget svært ved at finde ro og falde i søvn om aftenen. Som hun blev ældre blev hendes problemer tydeligere for mig. Hun var ekstrem pertentlig, og havde perioder med OCD lignende symptomer.

Jeg forsøgte flere gange at få hjælp gennem børnehaven, men fik at vide at de ikke så problemer.

Da hun begyndte i skole, blev der mere opmærksomhed på hendes problemer. Vi blev gennem PPR henvist til et forløb for angste børn. Det hjalp på en del af problemerne, men slet ikke det hele. Hun er en meget ordentlig pige, der absolut ikke ønsker at skille sig ud, så hun brugte rigtig mange kræfter på at holde sammen på sig selv i skolen, med det resultat at hun blev mere og mere brugt og mere og mere stresset.

Hun kom ofte grædende hjem fra skole. Hun tog alle indtryk til sig, og det kunne stresse hende helt enormt hvis der var en der var forkølet i klassen og havde snøftet meget i løbet af dagen, eller hvis en af drengene havde larmet lidt for meget.

Samtidig kørte hendes tanker i ring. Hvis der i løbet af dagen var en der havde prikket til hende, eller sagt noget til hende, kunne det inden endt skole dag være vokset til at hun var SIKKER på at alle i skolen hadede hende og tænkte dårligt om hende. I takt med at hun blev mere og mere stresset, sov hun dårligere om natten, fik piller til at falde i søvn på, og vågnede ofte i løbet af natten.

Hun fik paranoide tanker i form af at hun var bange for at der kom en bag hende og ville stikke hende med en kniv, at alle i busserne snakkede og grinede af hende osv. Hun følte at der var nogen uden for hendes vindue om aftenen der ville banke på vinduerne og komme ind til hende hvis hun ikke hele tiden holdt øje med vinduet. Hun følte at hun så en sort dame der for hende var meget uhyggelig. Hun var bange for at hendes hænder ville falde af, og alt hendes blod løbe ud.

Til sidst var hun så dårlig at hun fik massive selvmordstanker, og måtte være under 24 timers observation. Hun kom ikke i skole i et par måneder op til sommerferien 2014. Efter sommerferien begyndte hun i skole højst 2 timer om dagen. Sådan gik de næste 7-8 måneder. Hun havde stort set inden sociale relationer mere. De andre piger trak sig fra hende, da hun ikke kunne overskue de sociale spille regler, og hun havde desuden ikke overskud til at lege og være sammen med venner og veninder.

Jeg hørte gennem venner om EEG-træning. Jeg var efterhånden desperat for at hjælpe min datter, til at få det bedre, og fik en tid til samtale ved Peter. Hun begyndte til træning, samtidig med at skolen var parat til at visitere hende til special skole. Jeg bad dem vente til vi så hvad EEG træning kunne gøre.

Efter lidt over en måneds træning kunne hun begynde at trappe op i tid i skolen. Hun kunne falde i søvn uden piller om aftenen, og sov meget bedre i løbet af natten. Hendes selvmordstanker forsvandt, og hendes angst og forestillinger svandt. Hendes tanker kørte ikke mere i ring og blev større og større som før, hvilket var meget befriende for hende.

Forløbet ved Peter tog lidt over tre måneder. Ved endt forløb er det en helt anden pige jeg har. Hun går fuld tid i almindelig folkeskole. Hun har fået venner og veninder som hun er sammen med dagligt.

Hun er en glad pige der trives bedre end nogensinde før. Hun har stadig udfordringer, det vil hun altid have. Hun er en sensitiv pige, og har desuden store overbliks vanskeligheder.

Det der nu er anderledes er at hendes hjerne, takket være EEG træng har fundet andre måder at takle disse udfordringer på. Der er blevet skabt nye motorveje i hjernen, så hvor hun før blev fanget i en rundkørsel, kan hendes hjerne uden problemer finde den bedste vej ud af den rundkørsel igen. EEG-træning har for os været tæt på en mirakel kur.

Der går ikke en dag uden at hun snakker om hvad det har gjort for hende, og hvor glad hun er for at have en normal skoledag, venner og veninder.

Hun siger selv at der er sket helt vildt store ændringer med hende, og alligevel er hun stadig den samme.

Hilsen mor.

ADHD skole og Neurofeedback pige på 9 år.

Inden jeg startede havde jeg det virkelig dårligt. Jeg havde fx svært ved at tale med folk, legede næsten ikke med nogen, og kunne egentlig ikke klare de fleste ting.

Jeg talte med mange psykologer og var højst i skole 2 timer om dagen. Til sidst fik jeg selvmordstanker og kom til lægen med det. I min klasse gik det heller ikke godt.

Jeg begyndte at få det bedre og bedre. Jeg begyndte at kunne sove uden piller, og kunne klare flere ting.

Mor:

Jeg forsøgte flere gange at få hjælp gennem børnehaven, men fik at vide at de ikke så problemer.

Hun er en glad pige der trives bedre end nogensinde før. Hun har stadig udfordringer, det vil hun altid have. Hun er en sensitiv pige, og har desuden store overbliks vanskeligheder.

Der går ikke en dag uden at hun snakker om hvad det har gjort for hende, og hvor glad hun er for at have en normal skoledag, venner og veninder.

Hun siger selv at der er sket helt vildt store ændringer med hende, og alligevel er hun stadig den samme.

Hilsen mor.

ANGST, DEPRESSION OG KEDSOMHED

Vores søn på 16 år har været meget ramt af angst, depression og kedsomhed siden 4. klasse.

Skolegang med krav, hvor koncentration og motivation har været store udfordringer. Hjemme var han glad og tilpas, når der ikke blev stillet krav og han bare kunne spille computer og slappe af.

Fritidsinteresser skulle vi ”lokke” ham til. Det blev hurtigt kedeligt for ham. Det har altid været svært for ham at holde fokus på noget.

Han deltog i det huslige arbejde, og opgaverne blev gjort meget hurtigt og sjusket, da det bare skulle overstås.

Neurofeedbacktræning i perioden januar til maj 2017 begyndte vores søn neurofeedbacktræning.

Mens han var i træningsforløbet var der små forandringer at spore, som for eksempel – han var blevet mere fleksibel og tålmodig, og han sagde mere skidt og pyt til tingene.

I skolen synes han stadig det var kedeligt, men han kunne være i det. Det er gået meget fremad det sidste halve år. Han er blevet en gladere dreng, og har mere overskud i hverdagen og mere lyst og gå-på-mod til at foretage sig ting. Han er også blevet mere fleksibel og bedre til at sige ”pyt” til de ting, der ikke lige fungerer, som han synes. Han tager det mere med et smil på læben, end at blive irriteret over ”andre folks gøren”.

Han startede på en produktionsskole – på IT-værkstedet - og har gået derude lige siden på fuld tid. Det virker, som om det er et rigtig godt sted for ham. Der er ikke så mange krav, og han lærer rigtig mange ting om sig selv. Han har været i praktik ved en elektriker i en uges tid, også med stor succes. Vi troede bestemt, at han hver dag ville være brugt mentalt efter en hel ”arbejdsdag” på IT-værkstedet på skolen, men han har stadig overskud og er glad, når han kommer hjem om eftermiddagen. Der kan vi mærke en stor forandring😊 I stedet for at prøve at ”undgå ting”, er det som om, han selv prøver, at finde små løsninger på udfordringerne. Eksempel: Han har altid haft det svært med at stå op om morgenen og spise morgenmad. Men nu har han selv fundet ud af, hvordan hans morgen bliver bedre og lettere at komme igennem, (med en kop kaffe, stå op i god tid, sidde lidt ved computeren og vågne m.m.). Så nu har han en god rytme og står selv op. Det er nye tider…..

Vi tror bestemt, at Neurofeedback træningen har givet ham en masse hjælp, men også alderen og det, at vi har fundet et ”passende skoletilbud” til ham lige nu, har givet ham en masse.

Vi kan mærke, han vokser med alle de små successer – som selv at tage toget hjem hver dag. Han fortæller også en del om, hvad de laver på skolen, det har han aldrig gjort før…. En dag bød vores søn selv ind med at hjælpe læreren med noget IT-arbejde rundt på skolen, hvilket betød, at han også blev spurgt, om han ville hjælpe de næste par dage, da han er ret god til det. Det giver noget selvtillid. Alle disse ting tilsammen er med til, at han stille og roligt er kommet ud af depressionen og fået noget tro på tingene.

Vi vil gerne sige tak for de gode træninger. Det er så fantastisk endelig at kunne fortælle om nogle positive oplevelser😊 fra en glad mor.

Ung kvinde med Infantil autisme

Det er en måneds tid siden vores datter fik den sidste af de 40 neurofeedbacktræninger. Vi savner jer allerede. Den times tid om ugen har betydet, en times fred og ro, samtidig sjov på en måde, når vores datter kom med en eller anden kommentar.

Inge, du har været der 100% og overvåget hvert øjeblik, blinket og smilet til os begge to, jublet med os ved den mindste succes.

Da vi startede med neurofeedbacktræningen, havde jeg ikke meget håb om at vores datter kunne gennemføre en af de træninger. Hun er Infantil autist, man må ikke komme for tæt på hende, eller røre ved hende, men du har fået lov fra første gang. Jeg sad der, og har bedt til at det lykkes, bare et par gange så vi kunne sige, at vi har prøvet det. Men for hver gang var det nemmere og bedre, det har overgået alle mine forventninger.

Selve træningen har hjulpet vores datter på mange områder, hun sover bedre, hendes forståelse for omverden har ændret sig betydeligt meget, hendes udtryk på alle områder har forberedt sig, hun har fået mere ro, og til sidst men ikke mindst har hun fået mere energi og overskud til hverdagen.

Selvom jeg ikke har fået direkte træninger, har jeg alligevel udnyttet den tid at være sammen med jer som breder positiv energi og ikke mindst, har lært en hel del igennem vores samtaler/snak.

Tak for dejlig kaffe jeg fik hver gang, og tak for din tålmodighed, tak fordi du havde perlehalskæden på hver gang vi kom, som vores datter lavede til dig.

Håber I hjælper mange der har brug for det, og vi skal nok ses til foråret.

Mange kærlige hilsner fra vores datter, far og mor